loader image
Headbild Aktuelles
Kulturnews
Home > Kulturnews-Beitrag DK > Kultur- og netværksmøde 30.3.23

Kultur- og netværksmøde 30.3.23

Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist, at deltagelse i kunstneriske og kulturelle aktiviteter styrker sundheden og den sociale velfærd. Kunst og kultur øger trivsel, velfærd og sundhed. Det er også blevet anerkendt af WHO og UNESCO og organisationerne opfordrer til flere netværk og mere samarbejde på disse områder. Desuden bør kulturens betydning for sundhed og trivsel anerkendes på både politisk, administrativt og strukturelt niveau. På grund af den globale pandemi, klimaforandringer og energikrisen er emnet er mere relevant end nogensinde.

Deltagerne fik et indblik i strategier, projekter og initiativer fra oplægsholdere fra Tyskland og Danmark for at blive inspireret og motiveret til deres eget kulturarbejde. Dr. Christine Fuchs, Stadtkultur Netzwerk Bayerischer Städte, præsenterede ”Gesundmitkunst – en model for sundhedsfremmende museumsarbejde” og beskrev om projektets forberedelsesfase og resultater. Desuden deltog Pia Wiborg Astrup, vicekontorchef i kontoret for sundhedsinnovation, kultur og uddannelse fra Region Midtjylland. Pia fortalte om Region Midtjyllands målrettede arbejde inden for feltet og hun perspektiverede med, hvordan kulturlivet udvikler sig på området.

Oplæg Christine Fuchs: Gesundmitkunst

Oplæg Pia Astrup: Sundhedsfremme

Link til film: Sange med mødre

Anden del af konferencen havde fokus på lokale tiltag. Der var inviteret forskellige aktører fra kulturinstitutioner og initiativer, som fortalte om deres best-practice projekter og dermed bidrog til en efterfølgende debat. Martina Klose-März og Dennis Fay fra Museumsberg Flensburg præsenterede projektet ”Kunst mod at glemme” med fokus på at aktivere de ressourcer, som mennesker med demens stadig har. Lykke Stine Farre, Sønderborg Kommune, fortalte om ”Kultur på recept” som skal bidrage til en forbedring af den mentale sundhed og arbejdsparathed hos langtidsledige og sygemeldte borgere via kulturaktiviteter. Reiner Wieben, sundhedsekspert for spa-wellness og indehaver af kurklinikken Barfusspark, beskæftigede sig med aktuelle emner som øget søgen efter autenticitet, voksende miljø- og naturbevidsthed, stræben efter afslapning og individuel trivsel samt hvordan naturen kan bidrage til en sund selvforståelse. Nicola Kochhafen, Kulturlücke Flensburg, præsenterede det nye initiativ „Kulturelle ressourcer – giv slip og dyk ned“.

Deltagerne på netværksmødet fik desuden informationer om støttemuligheder for dansk-tyske projekter gennem den nye borgerprojektfond.

Oplæg Anne-Mette Olsen: Borgerprojektfond


Program: Kultur- og netværksmøde