
Dansk-tyske fortællestier
I februar og marts 2023 blev der igen skabt to nye fortællestier. Denne gang deltog Børnehuset Rinkenæs fra dansk side sammen med ADS-Kindergarten Tarp/Wanderuper Straße fra tyske side.
Begge børnehaver beskæftigede sig med temaet Tornerose og blev kunstnerisk ledsaget af Inga Momsen. Bibliotekerne på den danske og tyske side har støttet det tematiske arbejde. Den dansk-tyske kulturaftale har støttet projektet.
Fortællestierne blev åbnet med en fernisering i slutningen af marts og kan besøges af interesserede borgere i de kommende uger. I Rinkenæs ligger fortællestien på Plejehjemmet Dalsmarks yderområde og i Tarp kan fortællestien ses på udstillingstavlerne mellem biblioteket og voksenuddannelsescentret (VHS).
Det er lykkedes at skabe et intensivt samarbejde mellem de to børnehaver gennem fortællesti-projektet. Nysgerrigheden og interessen for, hvordan den anden børnehave arbejder med Tornerose og hvordan den fortolker eventyret, har ført til flere besøg, hvor børnehavepædagoger og børn har kunnet lære hinanden bedre at kende. Efter projektets afslutning kan midler fra transportpuljen nu muliggøre yderligere besøg hos hinanden og uddybe det nye venskab. Der er planlagt endnu et fortællesti-forløb til efteråret 2023 – denne gang i den vestlige del af Region Sønderjylland-Schleswig. Vi leder stadig efter en børnehave i Landkreis Nordfriesland. Ved interesse kontakt venligst kulturregion@region.dk. I alt op til 10 tyske og danske børnehaver skal inviteres til at deltage i fortællesti-projektet inden udgangen af 2024.
Nærmere oplysninger om at deltage i projektet.
Generelle oplysninger om dette kulturaftaleprojekt.









