loader image

E-bogsprojekt

Home > Projekte > KursKultur: Sprogpulje > Online frilæsningsbøger – små danske og tyske lærer- og elevfortællinger

Online frilæsningsbøger – små danske og tyske lærer- og elevfortællinger

Projektet handler om, at danske og tyske elever (med evt. hjælp fra deres lærere) skriver små frilæsningsbøger om egen kultur(er) og historie samt emner inden for sport, musik, mad, verdensarv, hobby, hjemegn på eget sprog til en fælles hjemmeside, som oprettes for dansk og tysk. Bøgerne oversættes af forfatteren selv eller af elever/lærere fra de deltagende tyske og danske skoler i grænseregionen og lægges ind, så sprogene stilles over for hinanden. Endeligt indlæses bøgerne af eleverne, så bøgerne også kan lyttelæses inkl. audio hjælp til ordblinde samt yngre elever. Eleverne arbejder henover grænsen i autentiske læringsmiljøer ved at bruge samme dokumenter (google docs) og er fælles om udarbejdelsen af teksterne. De skal også mødes med hinanden i projektforløbet for at lære hinanden at kende og for at styrke motivationen til at samarbejde. Målet er 20 kvalitetssikrede e-bøger på både dansk og tysk. Der vil yderligere blive udarbejdet en lærervejledning til både brugen af frilæsningsbøgerne i (sprog-)undervisningen og til egne online elevmøder med produktion af tekster i sprogundervisningen.

Partner: Vonsild skole, Kolding

KursKultur 2.0 bliver støttet af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Du kan læse mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu.


Eurozeichen Bevilget beløb:314.060 DKK

Zum Seitenanfang