
Invitation til Danseforestilling ”En Verden”
Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, i samarbejde med No Borders Company, inviterer dig og dine elever (5.-9. klasse) til en kunstnerisk oplevelse i særklasse den 9. november fra kl. 11-13 i Alsion, Sønderborg.
Sammen med professionelle dansere fra Berliner Staatsballet tager unge dansere fra hele regionen dine elever med på en rejse i danseoperaen “En verden”. Stykket tager udgangspunkt i de nordiske guders myter og sagn.
Læringsværdi:
Giv dine elever en gåsehudsoplevelse med en unik forestilling, der på kunstnerisk vis kombinerer dans i verdensklasse med amatørdans, og udfordrer deres musikalske intelligens ved at lytte til toner af den nykomponerede danseopera af Richard Wester.
Bliv inspireret af det didaktiske materiale (udarbejdet til danseworkshops i efteråret 2020, 7.-10. klasse) til at dykke ned i forestillingens tværfaglige emner i din egen undervisning, eks. historie, idræt, dansk, kristendomskundskab, billedkunst, musik, drama mv.
Tilmelding – først til mølle, der er begrænsede pladser!
via: kulturregion@region.dk
Skriv:
– hvilken skole du kommer fra
– hvor mange klasser samt elever du tilmelder til at overvære forestillingen.
Din tilmelding er bindende og skal ske senest d. 9.oktober 2021.
Transport:
Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig sørger for transporten og dækker transportudgifterne til og fra forestillingen. Du vil i løbet af uge 41-43 blive kontaktet af Agerskov Turistfart med henblik på at lave en aftale om afhentning/aflevering.
UNG2020Dans
En mytologisk dansetriologi om grænser
Delprojektet Ung2020Dans har været med til at løfte det overordnede mål for UNG2020 projekter, der har været at vække interesse hos unge for grænsedragningen i 1920 samt motivere dem til at reflektere over grænsers betydning i al almindelighed. Danseprojektet har sit kunstneriske afsæt i indsatsområde 1 Talentudvikling, hvor mødet og samarbejdet mellem professionelle dansere og unge talenter har stået i centrum.
Under kunstnerisk ledelse af koreograf Stela Korljan har delprojektet Ung2020 Dans været planlagt som en triologi af danseopsætninger, hvor talentfulde elevdansere fra regionen har arbejdet tæt sammen med professionelle dansere fra Berliner Staatsballet om udviklingen af danseopsætningerne: ”Uden Grænser #Sønderjylland Suite”, ”Colours – Carl Nielsen 3. Symfoni” og ”En Verden”. Alle danseopsætninger har taget afsæt i et mytologisk univers med reference til både aktuelle historiske spørgsmål om grænser og grænsedragning.
DELPROJEKTETS AKTIVITETER
Fase 1 – 2018 ”Uden Grænser #Sønderjylland Suite”
Udarbejdelse og opførslen af en danseperformance ”Uden grænser – #SønderjyllandSuite” med unge fra begge sider af grænsen.
En danseteatralsk rejse gennem tid og rum i et land mellem to have. Hovedfigurerne, Man of Earth og Woman of Sea, danner den røde tråd og fører tilskueren gennem emner som fælleskab, konflikter og uenigheder.
Stykket er blevet opført den 12.10.2018 i Flensburg og den 13.10.2018 i Sønderborg.
Danseworkshop på Tønder Distriktsskole Foto: Tim Riediger Danseworkshop på Tønder Distriktsskole Foto: Tim Riediger Forestilling i Sønderborg
Foto: Heiner SeemannForestilling i Flensburg
Foto: Heiner Seemann
Fase 2 – 2019 ”Colours – Carl Nielsen 3. Symfoni”
I 2019 blev forestillingen ”Uden grænser – #SønderjyllandSuite” udvidet med triologiens anden del ”Colours – Carl Nielsen 3. Symfoni” med dramaturgi af Ivana Stjepanovic, hvor fortællingen blev udvidet med et kunstnerisk fokus på vores forskelligheder og styrker.
Forestillingerne er den 13.05.2019 i Sønderborg, Alsion og den 14.05.2019 i Husum.
Læs reportagen i Der Nordschleswiger
“Colours”, Alsion
Foto: Heiner Seemann“Colours”, Alsion
Foto: Heiner Seemann“Colours”, Alsion
Foto: Heiner Seemann“Colours”, Alsion
Foto: Heiner Seemann
Fase 3 -2020 ”En Verden” – dans i en coronatid
Sidste del af dansetriologien danseoperaen ”En Verden” af dramaturg Ivana Stjepanovic med original musik af Richard Wester, baseret på nordiske myter og sagn (Ask og Embla) var planlagt til opførsel i forbindelse med Kulturfestivalen Ung2020 som optakt til Tønderfestivalen 2020 med aktiv deltagelse af unge talentdansere fra hele regionen. Som følge af coronasituationen og aflysningen af Tønderfestivalen var dette ikke muligt, hvorfor opsætningen og præsentationen af ”En Verden” måttet tilpasses omstændighederne.
Der blev i foråret 2020 danset flittigt hjemme i stuerne, også i en corona-tid, hvoraf der udsprang denne skønne film dedikeret til Verdens Dansedag:
Fra performative forestillinger til interaktive skoleworkshops
Med ukuelig passion for formidlingen af dans som kunstart har koreograf Stela Korljan under overskriften ”DisTanz” (Dans med distance) forvandlet den planlagte opsætning af ”En Verden” til en kombineret performativ og interaktiv skoleworkshop.
I efteråret 2020 blev der afholdt 8 skoleworkshops med deltagelse af i alt ca. 220 skoleelever. De er blevet præsenteret for sceneuddrag af ”En Verden”, og er blevet inviteret med til at danse udvalgte udsnit af koreografien under instruktion af de professionelle dansere Alexander Abdukarimov og Marina Kanno fra Berliner Staatsballet og talentdansere fra regionen. Som forberedelse til danseworkshoppen har alle skoleelever arbejdet med et didaktisk materiale om stykkets afsæt i nordens mytologi, der lægger op til refleksion over spørgsmål om grænser og grænsedragning både aktuelt og historisk.

Det didaktiske materiale i dette hæfte knytter sig til workshoppen i forbindelse med kategorien dans.
LÆRINGSMÅL
Ud over de kunstneriske og musikalske aspekter, fremmes også elevernes kreative, empatiske og refleksive kompetencer, når eleverne opfordres
til at stille spørgsmålstegn ved egen identitet og det samfund de lever i.
Hæftet suppleres med yderligere læsestof, der indeholder et overblik over supplerende litteratur og links til et yderligere fordybende arbejde. Dette kan ses her.
Kunstfilm “Drømmen” blev brugt til at ledsage skoleworkshops:
Omlægningen af ”En Verden” til skoleworkshops har gjort dansen som kunstnerisk udtryksform tilgængelig for en mere bred deltagergruppe, og elever uden særlige danseforudsætninger er blevet inddraget aktivt:
Danseworkshop på Tønder Distriktsskole Foto: Tim Riediger Danseworkshop på Tønder Distriktsskole Foto: Tim Riediger
Med danseworkshops på skoler har vi i mødet mellem professionelle dansere, unge dansere og skoleelever opnået en perfekt kombination af performativ talentudvikling og interaktiv kulturel læring.
Stela Korljan, Koreograf og leder af danseensemblet NoBordersCompany
Hverken opsætningen af ”En Verden” i forbindelse med Tønderfestivalen eller afslutningsarrangementet med en forestilling på Sønderborg Teater har kunnet gennemføres grundet coronarestriktionerne.
