
Møderække sætter kulturen på dagsordenen
Fire dansk-tyske netværksmøder i sensommeren giver ny viden og inspiration
Den dansk-tyske Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig inviterer kulturaktører og andre interesserede til møderække med kulturen som omdrejningspunkt.
Tema ”Kultur til børn og unge” den 25.8.
Møderækken lagde ud onsdag den 25.8. kl. 16-17:30 med emnet ”Kultur til børn og unge”. Cecilia de Jong fra Kulturregion Fyn fortalte om hendes erfaringer med at arbejde kunstnerisk med børn og unge og blandt andet kom ind på, hvilke rammer der muliggør kreativitet og engagement. Cecilia de Jong har i regi af Kulturregion Fyn igennem mange år arbejdet med kunst- og kulturprojekter for og med børn og unge.
Efterfølgende talte Inga Momsen, udøvende kunstner, og Marianne Nielsen, Performance Akademi Sønderborg, om deres erfaringer med at arbejde med børn og unge i dansk-tyske projekter.
Program
Online-mødet blev optaget og kan ses her:
To virtuelle møder i september sætter netværksfacilitering og arkitektur på agendaen
Onsdag den 8.9. kunne deltagerne blive klogere på, hvordan man opbygger og plejer netværk, da Kristine Karlshøj fra Karlshøj & Co. holdte oplæg med udgangspunkt i sit arbejde som konsulent.
Program 8.9.2021
Online-mødet blev optaget og kan ses her:
Onsdag den 15.9. var der fokus på arkitektur og design. Mødet handlede blandt andet om, hvordan arkitektur og design forandrer rummet, og hvordan børn kan inddrages i forandringsprocessen.
Program 15.9.2021
Online-mødet blev optaget og kan ses her:
Arrangementet er desværre aflyst pga. sygdom!
Nytænkende formidling af kulturarven den 20.9. i Padborg
De dansk-tyske kultur- og netværksmøder i Lyren i Padborg er efterhånden blevet til en tradition, og nu er der endelig mulighed for at invitere kulturaktørerne indenfor igen. Mandag den 20.9. fra kl. 16-17:30 slutter møderækken med et helt særligt oplæg, når Kurfyrsterne tegner og fortæller om den fælles dansk-tyske kulturarv og sammen med deltagerne ser på, hvordan den kan formidles på en ny og spændende måde. Selvfølgelig bliver der også lagt op til en god snak over en kop kaffe og et stykke kage. Alle er velkomne.
Program 20.9.2021
Overblik over møderækken:
- Onsdag, 25.8. kl. 16-17:30 Kunst til børn og unge (virtuelt)
- Onsdag, 8.9. kl. 16-17:30: Facilitering og pleje af netværk (virtuelt)
- Onsdag, 15.9. kl. 16-17:30: Arkitektur og design – fra ukendte kunstarter til bevidst refleksion (virtuelt
- Mandag, 20.9. kl. 16-17:30: Den anderledes og involverende formidling af kulturarven (Padborg)
Alle er velkomne og deltagelse er gratis, men tilmelding via kulturregion@region.dk er påkrævet.
Alle arrangementer simultantolkes.
