loader image
Headbild Aktuelles
Projektblog
Home > Allgemein > Tidligt møde med nabosproget

Tidligt møde med nabosproget

Interreg-projekt KursKultur 2.0 indbyder til en foredragsrække

Inden for rammerne af Interreg-projektet KursKultur 2.0 vil de to samarbejdspartnere ADS Grenzfriedensbund e.V. og Regionskontor & Infocenter informere om fordelene ved et tidligt møde med nabosproget. Gennem en kombination af faglige foredrag og eksempler fra praksis vil arrangørne gøre pædagoger og andre personer interesserede i og motiverede til at integrere nabosproget i hverdagen i børnehaven både nord og syd for den dansk-tyske grænse og på denne måde give børnene mulighed for at få adgang til sproget gennem leg.

Der vil på grundlag af videnskabelige resultater blive præsenteret koncepter og erfaringer, der allerede har vist sig at fungere i hverdagen i en børnehave. Deltagerne får mulighed for at supplere deres viden om „tidlig flersprogethed“, at stille spørgsmål til oplægsholderne samt at få konkrete ideer til deres hverdag.

Foredragene finder hver gang sted online og på en onsdag: den 24. marts og den 21. april 2021 kl. 17 til 18. Oplæget ”Tidlig flersprogethed – praksisanbefalinger” den 24. marts holdes af lektor Petra Daryai-Hansen fra Københavns Universitet. Til den sidste foredragsaften i april er inviteret lektor Nadine Kolb (UiT The Arctic University of Norway), som vil tale om ”Immersion: Dansk og tysk i børnehaven” samt lektor Camilla Hansen (University College SYD) om ”Sproglig bevidsthed i de tyske mindretalsbørnehaver”. Alle interesserede kan tilmelde sig på følgende email-adresse: sprachvielfalt@ads-flensburg.de eller kulturregion@region.dk. Deltagerne vil efterfølgende få tilsendt et adgangslink til det pågældende arrangement. Arrangementerne bliver simultantolket.

Arrangementerne er en del af det dansk-tyske Interreg-projekt KursKultur 2.0. De sproglige aktiviteter spiller en vigtig rolle i projektet, idet gensidige sprogkundskaber spiller en central rolle for livet i grænseregionen.
Yderligere informationer: www.kulturfokus.dk/kurskultur

KursKultur 2.0 bliver støttet af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Du kan læse mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu.

Yderligere information om sproglige aktiviteter samt uddannelsestilbud generelt i det dansk-tyske grænseområde kan findes på Kulturakademiets hjemmeside: www.kulturakademi.dk

Foto: Tim Riediger

Kindergarten Jarplund besøger Nydam børnehus

Zum Seitenanfang