loader image
Headbild Aktuelles
Projektblog
Home > Allgemein > Ny kulturaftale for grænselandet

Ny kulturaftale for grænselandet

Firårig kulturaftale på tværs af den dansk-tyske grænse samler kræfterne for at udvikle kulturen og har fokus på børn og unge

Parterne bag den nye kulturaftale er kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa, Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg, Region Syddanmark, Ministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur samt det danske kulturministerium. Aftalen gælder fra 2021 til 2024 og har et samlet budget på knap 19.800.000 kroner. Det er tredje gang siden 2013, at partnerkredsen er fælles om en grænseoverskridende dansk-tysk kulturaftale.

Fokus på musik, kulturarv og fællesskaber over grænsen
Kulturaftalen har et særligt fokus på børn og unge, der gennem kunst, kultur og bevægelse skal bringes sammen i interessefællesskaber og få øjnene op for mulighederne i grænselandet. Musikalsk talentudvikling, eksperimenterende kulturarvsformidling og bevægelse er nogle af de hovedoverskrifter, der vil præge den nye firårige kulturaftale.

Selvom børn og unge kommer til at spille en stor rolle i kulturaftalens aktiviteter, er voksne også en vigtig fokusgruppe. Børn og unge har brug for at kunne spejle sig i de voksnes engagement og se det som naturligt i et grænseland at krydse grænsen for at opleve kunst og kultur.
Kjeld Thrane, formand for Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig, politisk styregruppe for kulturaftalen og formand for Kultur- og fritidsudvalg Haderslev Kommune, udtaler:

  • Kulturaftalen skal styrke oplevelsen af den særlige identitet, vi har i grænselandet. Vi som politikere taler meget om det, der sker lokalt og regionalt, og hvordan vi kan løse vores opgaver. Men hvis vi løfter blikket og kigger ud over horisonten, kan vi opdage andre muligheder. Så kulturaftalen bidrager til at åbne vores øjne for, hvad andre laver, og det kan vi blive inspireret af.

Læs pressemeddelelsen omkring den nye “kulturaftale til grænselandet” her.

Læs mere om Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig 2021-2024

Find flere informationer om de tidligere kulturaftaler her.

Filmworkshop på Gemeinschaftsschule Husum Nord Foto: Tim Riediger

Zum Seitenanfang