loader image
Headbild Aktuelles
Projektblog
Home > Allgemein > Sang uden grænser

Sang uden grænser

Afslutningsarrangementet blev streamet på Facebook d. 10.12.2020. Dansk-tysk sangcafé blev streamet samme dag kl. 16.30

Det dansk-tyske projekt ”Sang uden grænser”, der fandt sted i regi af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig og hvis formål var at styrke sangglæden og sprog- og kulturforståelsen hos børn mellem 5 og 8 år samt at bidrage til at efteruddanne pædagoger og lærere inden for sang og musik, rundede af med et intimt og corona-venligt livestream arrangement fra Bregnbjergskolen i Vojens.


Projekt „Sang uden grænser“
I alt har ca. 1.700 børn deltaget i projektet ”Sang uden grænser”, der har bestået af 4 forårs- og efterårsforløb. Projektet og dets koncept har skabt megen sangglæde og inddraget børn fra hele grænselandet: kommunerne Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg samt Kreis Nordfriesland og Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg.


Afslutning og bæredygtighed
Projektet ”Sang uden grænser” slutter i år og 2020 har på mange måder været udfordrende, men også stået i kreativitetens tegn – de fysiske aktiviteter er blevet indtænkt i bæredygtige løsninger, og projektets materialer og kompetencetilbud kan fortsat downloades fra https://www.kulturfokus.de/dk/blog/projekt/sang-uden-graenser/


Her kan man finde begge specialudviklede sanghæfter ”Lad os synge – Lasst uns singen” 1&2, videolektioner fra introkurser til pædagoger og lærere, metodefilm om bl.a. opvarmningsøvelser, puls og rytme og flerstemmighed samt vejledninger omkring det at synge med børn.
Hvis en institution i samarbejde med en institution fra den anden side af grænsen har lyst til at give sig i kast med projektet på egen hånd, kan der søges støtte til fx honorar til musikpædagog igennem KursKultur 2.0’s Transportpulje: https://www.kulturfokus.de/dk/projektakteure/projektstotte/transportpulje/


Zum Seitenanfang