loader image
Headbild Aktuelles
Projektblog
Home > Allgemein > UNG2020: danseworkshops

UNG2020: danseworkshops

Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig inviterede i samarbejde med No Borders Company til en kunstnerisk oplevelse i særklasse i forbindelse med ”2020 for unge” – projektet. Sammen med professionelle dansere fra Berliner Staatsballett tog unge dansere fra hele regionen eleverne med på opdagelse i danseoperaen “En verden”. Stykket tager udgangspunkt i de nordiske guders myter og sagn. I denne lærerige interaktionsoplevelse opfordredes eleverne til at deltage og udtrykke sig intellektuelt, sanseligt og gennem egen krop.

Læringsværdi: Ud over det kunstneriske og musikalske perspektiv fremmes elevernes kreative og empatiske færdigheder, men også refleksionskompetencen kommer i spil, når eleverne opfordres til at stille spørgsmålstegn ved egen identitet og det samfund, de lever i.

Forløbet blev ledsaget af et overskueligt didaktisk materiale, som kunne anvendes i forbindelse med forberedelsen af workshoppen og en efterfølgende evaluering.

Målgruppe: Elever fra 7. – 9. klasse fra skoler i Region Sønderjylland-Schleswig

Hvornår: Workshops havde en varighed på 2 timer og fandt sted i tidsmellemrummet september-oktober 2020

Forberedelse med eleverne ved brug af det ledsagende materiale – 2 lektioner
Evaluering med eleverne ved brug af det ledsagende materiale – 1 lektion

Hvad der skulle bruges til en workshop:

  • En gymnastiksal e.l., som var stor nok til at rumme dansere og elever, samtidig med at forholdsregler i forbindelse med Covid19 kunne overholdes.
  • Et musikanlæg
  • En projektor og whiteboard e.l.

Zum Seitenanfang