Et kritisk blik på det moderne samfunds mørke sider
Den 9. juni har den store årlige udstilling for samtidskunst NordArt slået dørene op for 20. gang.
Igen byder NordArt på rigtig mange spændende, til dels også provokerende kunstværker. Måske er den endda en kende frækkere end den var sidste år. Og godt for det. Uden at være belærende formår mange kunstværker at stille spørgsmål ved vores samfund og får forhåbentligt vores tanker i gang.
Fra Danmark er der fire kunstnere repræsenteret: Carsten Frank, Vibeke Fonnesbech, Linda Lildholdt og den 2006 afdøde Ole Hempel. For Carsten Frank er det det første gang at han er med. Personlige kontakter, bl.a. fhv. redaktør Steffen Lange, har gennem en årrække opfordret ham til at ansøge. Omsider besluttede Carsten Frank at indsende ni værker, og til hans store overraskelse blev alle optaget.
“Man skal være forsigtig med at have forventninger”, siger kunstneren, der bor både i Silkeborg og Malaga. Men Carsten håber, at udstillingen giver nye kontakter, som man ellers ikke ville have fået. De ni værker er fra hans figurative linje om liv og eksistens. Derudover beskæftiger han sig også med ekspressionistiske naturmotiver. Men han plejer at holde disse to linjer i hans kreative værk adskilt. På NordArt møder man hans billeder, der peger på nogle af det moderne samfunds mørke sider. Med paraphraser til Picassos Guernica eller Nick Uts fotografi af flygtende børn fra et Napalm-angreb under Vietnam-krigen er det stærke, udtryksfulde billeder, der giver stof til eftertanke.
Efter at Danmark har været fokusland sidste år, er turen kommet til Tjekkiet. Desværre har den officielle delegation svigtet, beklagede udstillingens vært og administrerende direktør for ACO gruppen Hans-Julius Ahlmann. Fra Tjekkiet var en ambassadegesandt med til åbningen, mens Danmark sidste år var repræsenteret med kulturministeren, ambassadøren og generalkonsulen. I den tjekkiske pavillon finder man en tematisering af to- og tredimensional kunst. Adskillige 3D-printede modeller leger med det faktum at denne teknologi netop består af at sætte flere todimensionelle lag sammen. Omvendt prøver bl.a. Milan Houser at give farven på sine malerier en tredimensional virkning. Et andet spændende emne har Monika Horčicová, som i øvrigt er den eneste kvindelige kunstner i den tjekkiske pavillon, taget op: Menneskets arketypiske drøm at kreere andre levevæsner spejler sig i hendes skulpturer af fantastiske knoglekonstruktioner.
Fra den nok lidt uligevægtige kønsrepræsentation hos de tjekkiske kunstnere til et kønspolitisk bidrag fra Mongoliet: En gruppe kunstnere under kvindebevægelsen “Women for Change” har nyfortolket en række epokegørende malerier og fotografier fra den europæiske kunsthistorie i en fotoserie med ganske almindelige mongolske kvinder.
“Det handler om at vise kvinderne, at de er smukke også uden skønhedsoperationer”, forklarer Zolzaya Batkhuyag og fortæller videre, at mange kvinder tager til Korea for at komme under kniven og blive mere europæisk i deres træk. Hun giver medierne og annoncerne skylden for, at mange kvinder tror, at de ikke er perfekte, medmindre de ligner modeller fra den vestlige reklamebranche.
Læs den officielle omtale med besøgsinfo her.
Deutsche Zusammenfassung
Die NordArt 2018 bietet auch dieses Jahr wieder ein breites Spektrum an interessanten, teils sogar provozierenden Werken. Aus Dänemark, dem Fokusland des letzten Jahr, sind vier Künstler, darunter NordArt-Debuttant Carsten Frank. Gleich alle neun eingereichten Bilder aus seinem figurativen Schaffen zu existenziellen Fragen wurden zur Ausstellung angenommen. Fokusland dieses Jahr ist die Tschechei und viele Künstler des Fokuspavillons beschäftigen sich u.a. mit dem Verhältnis zwischen Zwei- und Dreidimensionalität.
Stichworte
Veröffentlicht
11.06.2018
